Tandentusiasterne

tandentusiasterne

Om

Mål

Hvem er vi

tandentusiasterne

tandentusiasterne

Om

Mål

Hvem er vi

Hands-on
Injection Moulding

Med step-by-step guide til behandlingen og fokus på det vigtige samarbejde mellem tandlæge og tandtekniker.

Læs mere

Den 27. September
2025

Kl 9:00 - 17:00
tandlægen.dk
Tankedraget 7, 9000 Aalborg

Den 07. marts
2026

Kl 9:00 - 17:00
tandlægen.dk
Tankedraget 7, 9000 Aalborg

Tilmeld dig ventelisten

Injection Moulding

På kurset sætter vi fokus på genopbygning af det slidte tandsæt.
Vi ønsker at give vores kursusdeltagere et dybdegående indblik i teknikken injection moulding - og vise hvordan behandlingen bliver overskuelig ved at arbejde ud fra en nøje tilrettelagt protokol.  

efter injection Moulding​

Vi gennemgår behandlingen trin for trin:  
fra den initiale behandlingsplanlægning – til den vigtige kommunikation med tandteknikeren om designet og evaluering heraf – til den endelige opbygning vha “hver anden tand” teknikken.

Der vil være et stort fokus på hands-on, hvor alle arbejder på egen model. Her vil vi prøve at styre vores kursusdeltagere uden om de faldgruber, man støder på undervejs i den kliniske fase. Vi deler vores erfaringer og videregiver de tips og tricks vi har lært undervejs. Kursusdagen vil foregå som en vekselvirkning mellem teori og hands-on på laboratoriet for at virkeliggøre flowet i behandlingen. 

Vi ønsker med andre ord, at klæde vores kursusdeltagere på, til trygt at gå hjem på klinikken og igangsætte eller effektivisere en lignende behandling. 

De to kursusholdere Birgitte og Mads har haft fornøjelsen af at udvikle deres samarbejde siden 2017. 

Tandtekniker | tandlægen.dk

Birgitte
Bjørnager Jensen

Ledende tandtekniker på SmileLab tandlægen.dk i Aalborg. Har arbejdet med store, komplekse cases i mere end 10 år, efter en årrække på Dentallaboratorie i London.
Uddannet på Dawson Academy, UK i 2014.
Brænder for de livsforandringer som et flot og funktionelt tandsæt fører med sig.

foto af birgitte
portræt af Birgitte
Mads igang med Hands-on Injection Moulding​
portræt af mads

Tandlæge | Tandklinikken Østervrå

Mads Møller Lund

Tandlæge hos tandlægen.dk på klinikken i Aalborg. Færdiguddannet i 2015 fra Aarhus tandlægeskole og efterfølgende Dawson Academy. Mads varetager nu en stor del af klinikkens både store og små bidfunktionelle behandlinger, med udgangspunkt i Pete Dawsons principper. Har arbejdet på klinikken i Aalborg siden 2016.

Hvad er injection moulding?

Injection moulding en en teknik, hvor man i gennemsigtige silikonestents injicerer en særlig flowplast og på den måde bygger tænderne op. Stentsene fungerer således som en skabelon, der er lavet efter en individuel wax up af patienten (analog eller digital). Det er en meget forudsigelig metode til at overføre et design fra modellen/wax up til patienten.

Rent praktisk foregår det sådan, at teknikeren ud fra en scanning eller model samt fotos af patienten, laver et design af, hvordan det skal se ud og fungere hos patienten. Det godkendte design printes på modeller, som bruges til at lave de gennemsigtige silikonestents.

Ved hjælp af disse stents kan tandlægen meget præcist overføre alle de detaljer, der ligger i teknikerens design direkte til patientens mund. Det resulterer i, at den planlagte funktion, morfologi og symmetri gengives, samtidig med at overfladestrukturen giver liv og et naturligt udseende i de endelige restaureringer.

Præcision og Kvalitet

Injection Moulding -teknikken

Før Injection Moulding​

Der tages scanning og kliniske fotos af patienten med henblik på planlægning og design.

3d Mould​

Teknikeren laver digitalt design/waxup af patienten ud fra de gældende retningslinjer, hvad angår funktion og æstetik. Ud fra modellerne fremstilles stents til overførsel.

efter Injection Moulding​

Den endelige opbygning med plast ved hjælp af silikone-stents.

Der er plads til max 12 deltagere pr. kursus. Kurset vil blive gennemført med minimum 8 deltagere.
(tilmeldingsfrist – 3 uger før)
Der vil blive tilsendt faktura pr. email.

Tilmeld dig her

Praktisk info:

Kurset henvender sig til tandlæger med lidt eller ingen erfaring i injection moulding.
Det foregår på vores flotte klinik i Aalborg.

Early Bird Pris : 8.550,-

Contact Form Demo

 

Ved afbud indtil 3 måneder før kursus start refunderes fuldt kursusgebyr.

Ved afbud indtil 1 måned før refunderes 50%.